Videoproduktion


Jeg laver video for virksomheder, organistioner og hvem der ellers skal bruge video til noget. Efter mere end 10 år i branchen har jeg været rundt i de fleste kroge og tager mig af alle trin i processen fra idéudvikling og research over manuskript og storyboard til optagelser, klip og efterarbejde. Ligesom jeg rådgiver og vejleder om hvilke genrer på hvilke platforme, der tjener budskabet bedst. Jeg har løst opgaver herhjemme og internationalt for Novo Nordisk, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Radio m.fl. Jeg er et one-woman-band og kan løse mange opgaver alene, men jeg har et knalddygtigt team, der hjælper mig med større opgaver.




 

Storytelling workshops


Vi oplever vores liv i fortællinger, som filosoffen Paul Ricoeur sagde. Derfor kan storytelling bruges som et strategisk redskab i forståelses- og forandringsprocesser. Jeg arrangerer og afholder video workshops, hvor storytelling bruges til at reflektere og kompetenceudvikle, vidensdele og formidle, udvikle ressourcer, skabe empowerment, inklusion og sammenhold… og meget mere. Det fælles grundlag er den opfattelse, at der gennem fortællinger kan opnås erkendelser, som ikke kan opnås på anden vis. Jeg har arrangeret workshops herhjemme og internationalt for bl.a. Amnesty international, Kvinfo, Brøndby Kommune, Områdefornyelse Vesterbro, Billedskolen m.fl.